En af verdens smukkeste byer, ofte kaldt Nordens Venedig Sankt Petersborg tiltrækker årligt millioner af turister fra hele verden. Kun få steder i verden lever op til den charme og poesi, der ligger over byen med de smukke paladser, som spejler sig i floder og kanaler.

Det er nødvendigt med egne øjne at se "verdens mest fantastiske by", som Dostojevskij kaldte den. Med sommerens og med de hvide nætters komme er Skt. Petersborg særlig smuk. Som regel er vejret godt på denne tid af året, og både unge og gamle nyder solen, varmen og lyset. Skal man give et godt råd, så lad være med at gå for tidligt i seng. De hvide nætter i Skt. Petersborg er en forunderlig oplevelse.

DET SPØGELSESAGTIGE LYS i den nordiske nats blunden forlener byen med et uvirkelighedens skær. Skyggerne forsvinder, og det synes, som om byens sten og vand udstråler lys. Da er det, de forgyldte kupler, de prægtige paladser, de ophejsede broer, triumfbuerne, hestene, løverne og sfinkserne i marmor og bronze flettes sammen som til et uforligneligt drømmesyn, der kun kan opleves her ved Nevaens bredder.

Turisternes Skt. Petersborg

Ifølge oplysninger fra UNESCO indtager Skt. Petersborg 8.-pladsen i verden på listen over byer, der øver stærkest tiltrækning på turisterne. Her finder vi nogle af verdens største og rigeste museer og en rad af udstillinger, som rækker fra gammelrussiske ikoner til moderne avangardekunst. Slotte med imponerende parkanlæg, heriblandt en sjælden perle og et af de foretrukne mål for turisterne: Petrodvorets (Peterhof) med hundredvis af fontæner.

Museerne, der nu er uden sovjetisk overvågning og indblanding, åbner i disse år for første gang deres magasiner for offentligheden og kan fremvise glemte malerier og andre kunstgenstande, samt en stribe af historisk interessante dokumenter. Hvad angår underholdning, så findes der noget for enhver smag: højklassisk ballet, koncerter med klassisk musik, rock og jazz, varieté. Skt. Petersborg er et mekka for alle slags musikelskere.

Nordens Venedig

Man kan tage en tur i motorbåd og sejle ad de stille, solbeskinnede kanaler og floder. Når båden sejler ind under en af de mere end 300 broer, som byen har, kan den dukke frem igen i nærheden af et slankt kirkespir eller et pragtpalads fra Katarina den Stores tid eller lægge til under hvælvingen over den smalle kanal ved Vinterpaladset, hvor man kan mindes Tjajkovskijs melodiske musik. Ved denne hvælving mødtes Herman og Lisa, heltene i hans opera Spaderdame. Herman, Lisa, den smukke Anna Karenina, Dostojevskijs skikkelser, alle hører de, som var de virkelige personer, med til byen. De udgør en uudslettelig del af Skt. Petersborgs mysterium.

Peters perestrojka

Ruslands 2. hovedstad blev anlagt af italienske arkitekter. Skt. Petersborgs basis er vandet. Byen ligger på 101 øer og blev grundlagt af Peter den Store i 1703 som en udgang til Østersøen. Peter var besat af en fiks idé: at bygge en by "på vandet", på de sumpede bredder, fravristede svenskerne, i lighed med Amsterdam eller Venedig. Og gennem denne knytte bånd mellem russerne og europæerne. Han byggede en hovedstad til fremtidens Rusland og ville, at den skulle være model og forbillede for hele det enorme land, han stod overfor at reformere. Den første russiske "perestrojka", som blev påbegyndt af Peter for omdanne det halvasiatiske Rusland til en moderne europæisk nation, lykkedes til forskel fra Gorbatjovs, og byen blev en af de største og smukkeste i verden.

Samlestedet for statsoverhoveder og statsforbrydere I dag fungerer der mere end 50 kirker i byen. Den ældste af katedralerne findes i Peter-Paul-fæstningen og er omhyggeligt restaureret og indrettet til gravpladser. Her blev den 17. juli 1997 - 80 årsdagen for mordet på den russiske tsar Nikolaj 2. og hans familie - efter præsident Jeltsins dekret de jordiske rester af den sidste tsarfamilie stedt til hvile. Resterne, som i mange år havde været opbevaret i et lighus i Jekaterinburg, var med et særfly blevet bragt til byen dagen før bisættelsesceremonien, der foregik i tilstedeværelse af medlemmer af Romanov-familien og officielle delegationer.

Valget af Peter-Paul-katedralen var ikke tilfældigt, for den har siden Peter den Stores tid været tsarfamiliens gravplads, og her findes der 40 grave med tsarer, deres ægtefæller og børn. Den sidst bisatte tsar er Alexander 3., gift med den danske prinsesse Dagmar.

Lige uden for fæstningens mure på en lille strand bager de petersborgske sild sig i solen. Og de gider overhovedet ikke høre om byens dystre historie: den nordiske sommer er kort, og det fantastiske panorama ved Nevaen fylder sjælen.

På den modsatte bred ligger Vinterpaladset, tsarernes bolig. I halvandet hundrede år var det den kejserlige residens og opbevaringssted for de skatte, Romanov'erne - de rigeste monarker i verden - hobede sammen igennem 300 år. Efter revolutionen blev paladset og dets samlinger overdraget Eremitagemuseet, der i rang kun kan sidestilles med Vatikanmuseerne.

Hovedstrøget - Nevskij

Nogle få skridt fra Vinterpaladset løber byens hovedarterie, Nevskij prospekt. Enhver besøgende i Skt. Petersborg spadserer på dets fortorve. Det er det traditionelle mødested for forelskede. I gammel tid boede eliten tæt på Nevskij.

Meget har ændret sig siden dengang, det "fashionable" strøg har mistet sit hovedstadspræg, men i den senere tid har det igen fået nyt liv: der er åbnet nye internationale firmaer og banker, hyggelige restauranter, forretninger med verdenskendte mærkevarer og deres allestedsnærværende reklamer.

Midt på Nevskij findes det eksklusive Anitjkov-palads, fra 1866 den foretrukne residens for den senere tsar Alexander 3. og hans hustru, den danske prinsesse Dagmar, i Rusland kaldt Maria Fjodorovna. I paladset er der en velbevaret marmortrappe, festsale, en vinterhave og et lille, hemmeligt værelse på mezzaninen, lavet i rødt træ og med et ikke nærmere bestemt formål. Man mener, at Alexander beordrede det indrettet af frygt for attentater, her skulle tsarfamilien kunne søge tilflugt i tilfælde af fare. Man forstår Dagmars mand: i slutningen af 1800-tallet var tsarembedet ikke nogen sovepude, et ophold i hovedstaden var altid risikabelt på grund af terrorister.

En dansker på Nevskij

På Nevskij ligger desuden det røde Beloselskij-Belosorskij-palads, også dette knyttet til en anden, om end mindre kendt danskers navn - David Jensen. Som en af Thorvaldsens talentfulde elever kom han som 25-årig til Skt. Petersborg, hvor han blev resten af livet. Hans skulpturer og relieffer smykker mange bygninger i byen, blandt andre dette pragtpalads på Nevskij. Figurerne af atlanterne på facaden blev fremstillet af Jensen på hans eget terracotta-værksted. I begyndelsen af århundredet tilhørte paladset Romanov'erne. I december 1916 sad her i husarrest tsarens fætter, Dimitrij Romanov, på grund af sin deltagelse i mordet på den legendariske Rasputin.